Slotsmølle i Słupsk

Slotsmøllen er et af de ældste eksempler på industriel arkitektur i Polen. Den blev bygget omkring 1310 i den venstre breddel af Słupsk, på jord ejet af fyrsten, selv før opførelsen af slottet. Møllen blev drevet af et vandhjul installeret på en kanal, der var ledt fra Słupia-floden. Bygningens store volumen og de små, smalle vinduer i de nederste dele af de gotiske mure tyder på, at den også fungerede som kornmagasin. I anden halvdel af det 16. århundrede, under udvidelsen af hertugslottet, blev der foretaget betydelige ændringer i møllens udseende. De gotiske kornmagasinvinduer blev muret til, og alle murene blev omfuget for at give bygningen et renæssanceudseende. Den nordlige facade blev prydet med arkader støttet af flade pilastre, og en bred portal blev skabt i den centrale arkade. Yderligere renoveringer fandt sted i det 19. og 20. århundrede. Omkring 1880 blev en ny østlig bindingsværksmur opført, et anneks blev tilføjet, og skillevægge blev bygget indeni, da den vestlige del af møllen blev omdannet til et veteranhjem. Efter 1925 blev vandhjulet erstattet med en turbine, der blev anbragt i en separat bygning ved siden af møllen. I 1965 blev Slotsmøllen overtaget af Museet for Centralpommern og blev sæde for museets etnografiske afdeling.