Møller og vandværker i Zagórze

Allerede ved overgangen mellem det 14. og 15. århundrede fandtes der i Zagórze-området (navnet Szmelta som en landsbydel blev registreret i det 12. århundrede) en kornmølle og et savværk tilhørende Den Tyske Orden, der kørte på det brusende vand i Zagórska Struga. Efterfølgende var anlæggene ejet af starostene i Puck og blev gennem århundrederne bortforpagtet til skiftende brugere. Antallet af anlæg steg i det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede. Officielle fortegnelser angiver flere ejere i Zagórze og Szmelta. Udover formaling af korn og malt fungerede møllerne og savværkerne som små vandkraftværker, der producerede strøm til eget brug og til de omkringboende. I 1864 var der i Zagórze tre vandmøller, et savværk og to jernsmedjer, og i Szmelta en smedje, en vandmølle og et valkeri (garvermølle). I 1865 var ejerne af jernsmedjerne i Zagórze Ernst Reiman og Schwabe, mens vandmøllerne tilhørte Gyke, von Werben og Franciszek Grabe. I 1938 fungerede fire møller i dette område, ejet af Leon Marszałkowski, Jan Weinar, Jan Rieband og Julian Malotke.